Kapitalfonden Capidea investerer i T.A.P.
25. februar 2019
København
Kapitalfonden Capidea har i partnerskab med Habico indgået aftale om at erhverve aktiemajoriteten i T.A.P., som bl.a. dækker over virksomhederne Wellvita og Mezina. Målet er at skabe en førende europæisk e-commerce aktør indenfor kosttilskud.
T.A.P. var før transaktionen ejet af brødrene Claus Glerup og Lars Pedersen, der begge efter transaktionen fortsætter som direktører og betydende aktionærer. Direktør, Niels Bressendorff indtræder i ejerkredsen i forbindelse med transaktionen.
”T.A.P. har haft en imponerende vækst og har opbygget en førende position i et vækstmarked. Selskabet har et betydeligt vækstpotentiale, som skal realiseres i løbet af de kommende år”, siger Niels Bressendorff, Direktør hos Wellvita.
Niels Bressendorff fortsætter: ”Vi ønskede at få en samarbejdspartner, som kan være med til at udvikle selskabet, og samtidig ønskede vi at gennemføre et glidende generationsskifte. Vi ser et godt match med de nye samarbejdspartnere”.
”T.A.P. opererer i et attraktivt vækstmarked drevet af en række positive megatrends. Virksomheden har med udgangspunkt i en stærk produktportefølje over en årrække opbygget en stor loyal kundegruppe. Virksomheden er drevet af dygtige og engagerede medarbejdere og udgør en solid platform for yderligere vækst. I partnerskab med Habico ser vi et betydelig vækstpotentiale i yderligere europæisk ekspansion, videreudvikling af produktporteføljen samt gennemførsel af en digital transformation”, siger Martin Jørgensen, Partner i Capidea.
Om T.A.P.
T.A.P. udvikler og sælger kosttilskud direkte til forbrugere via Wellvita og indirekte til engros via Mezina. T.A.P. har opbygget en diversificeret portefølje af egne produkter, som sælges til en stor loyal kundebase. Wellvita har en europæisk tilstedeværelse med salg til Norge, Sverige, Finland, Holland og Belgien. T.A.P. har hovedkontor i Esbjerg og beskæftiger i alt 80 medarbejdere.
Om Capidea
Capidea er en dansk kapitalfond, der foretager langsigtede investeringer i konkurrencedygtige mindre og mellemstore danske virksomheder med potentiale for vækst. Capidea blev etableret i november 2006 og har kapitaltilsagn på i alt DKK 3,6 mia. fordelt på fire fonde. Capidea investerer i virksomheder inden for industri, handel, distribution, IT og service.Pressekontakt
T.A.P.
Niels Bressendorff
Direktør
Mail: nb@wellvita.dk
Telefon: +45 60 39 03 09