Digital Group annoncerer opkøbet af XDC Gruppen A/S

1. oktober 2024

Odense

Digital Group har annonceret opkøbet af XDC Gruppen A/S i Køge, pr. 1. oktober 2024, hvilket styrker begge virksomheders position i markedet. Resultatet af opkøbet er, at de to virksomheder samlet set vil kunne tilbyde kunderne optimerede og endnu mere værdifulde løsninger.

XDC Gruppen har de seneste år opbygget et succesfuldt forretningsområde inden for it-service, sikkerhed og cloud-løsninger. Dette område udgør nu 30 % af omsætningen. Dette fokus passer perfekt ind i Digital Groups strategi om at skabe innovative løsninger til kunderne.

”I takt med, at vi ser print-infrastrukturen flytte i skyen og blive integreret med kundernes øvrige it-løsninger, oplever vi en stigende efterspørgsel på fleksible og sikre løsninger,” udtaler Kasper Happel direktør for Digital Group. Han fortsætter: ”Opkøbet af XDC Gruppen giver os mulighed for at imødekomme denne efterspørgsel ved at tilbyde endnu bredere og mere sammenhængende løsninger, der både inkluderer print og it-tjenester.” Samtidig ønsker vi at styrke vores tilstedeværelse på Sjælland, så vi kan være endnu tættere på vores kunder. XDC Gruppen forsætter uændret under samme navn og ledelse.

Thomas Augustesen, direktør for XDC Gruppen, udtrykker også sin glæde over det nye samarbejde: ”Vi ser frem til den fælles rejse med Digital Group. Sammen kan vi skabe endnu stærkere løsninger for vores kunder og udnytte hinandens styrker til at levere fremtidssikrede it- og printløsninger.”

Sammen vil Digital Group og XDC Gruppen fortsætte med at levere høj kvalitet og innovative løsninger, der sikrer kunderne øget fleksibilitet og effektivitet i deres IT- og printinfrastruktur.

Om Digital Group

Digital Group er en førende virksomhed inden for printløsninger og printrelateret software på det danske marked. Virksomheden er landsdækkende og har en bred og stærk kundebase på det danske SMV-marked. Med hovedkontor i Odense og afdelinger i henholdsvis Herning og Støvring beskæftiger Digital Group omkring 40 medarbejdere.

Læs mere om Digital Group på www.digitalgroup.dk.

Pressekontakt

Digital Group

Kasper Laurits Hansen Happel

Co-CEO  Digital Group

kh@digitalgroup.dk

Digital Group

Rasmus Højfeldt

Co-CEO Digital Group

rh@digitalgroup.dk

Digital Group

Stig Bundgaard

Bestyrelsesformand  Digital Group

stig@stigbundgaard.dk

Capidea

Henrik Normann Karlsen
Partner
Mobil: +45 20 94 93 26
Email: hnk@capidea.dk
Capidea ikon

Se virksomhed

Download pressemeddelelse

Download