Capidea icon - negative

Creativ Company

Creativ Company er en førende virksomhed inden for udvikling, indkøb og salg af hobbyartikler. Kundebasen omfatter skoler og institutioner, engroskunder og private kunder. Creativ Company har salg til kunder i flere end 40 lande, hvoraf de største eksportmarkeder er England, Tyskland og de øvrige skandinaviske lande.

Holdingselskabets navn

CapHold Creativ Company

Fond

Fond II

Bestyrelse

  • John Thomas Formand
  • Martin Jørgensen Næstformand
  • Christian Majgaard
  • Sven-Eric Nilsson
  • Peter Nørgaard
  • Erik Balleby Jensen

Pressemeddelelser om Creativ Company

Beliggenhed

Holstebro

Årsregnskab

Download det seneste årsregnskab 2023/2024

Bruttofortjeneste i 2023

165.4 DKKm

Antal medarbejdere i 2023

280

Capidea icon

Creativ Company – en førende virksomhed inden for udvikling, indkøb og salg af hobbyartikler og legetøj til kunder i mere end 46 lande

I december 2016 erhvervede Capidea aktiemajoriteten i Creativ Company med henblik på at gennemføre et glidende generationsskifte samt fortsætte den internationale vækst. Via organisk vækst og opkøb har selskabet ekspanderet betydeligt, således at omsætningen er vokset fra 237 DKKm i 2016/17 til 598 DKKm i det seneste regnskabsår. Creativ Company har siden etableringen haft betydelig fokus på mangfoldighed og social ansvarlighed, hvilket er fortsat under Capideas ejerskab. Dette har blandt andet betydet, at 12 procent af medarbejderne i den danske hovedafdeling er ansat på særlige vilkår som fx skåne- og fleksjob. I alt 18 procent af medarbejderne har været eller er stadig ansat på særlige vilkår.

 

Video: Velkommen til Creativ Company

Video: Socialt ansvar – en naturlig del af Creativ Company’s DNA

Derfor investerede vi Creativ Company

Baggrunden var ønsket om at gennemføre et glidende generationsskifte fra de oprindelige ejere såvel på ejer- som på operationelt niveau. Capidea købte ind i ledelsens vækstplaner om at ekspandere virksomheden yderligere – både i Danmark og internationalt. Selskabet var velinvesteret med bl.a. semi-automatiske lagersystemer. Samtidigt så Capidea en ledelse og medarbejdere fulde af entusiasme omkring udvikling af kreative produkter. Endvidere anså Capidea Creativ Companys stærke fokus på mangfoldighed og socialt ansvar som et væsentligt aktiv.

 

Images can't be used without written permission from Creativ Comnpany.

Det gjorde vi

Igennem et tæt samarbejde mellem ledelsen, bestyrelsen og medarbejderne har Capidea medvirket til at ekspandere selskabet i Danmark og internationalt. I Capideas ejerperiode er bl.a. følgende blevet gennemført:

  • Glidende generationsskifte og udvidelse af ledelsen
  • Gennemført fire opkøb, heraf to i Danmark, et i Finland og et i Frankrig
  • Udbygget faciliteterne i Holstebro
  • Implementeret en større automatiseret logistikløsning (Autostore)
  • Opbygget betydelige e-commerce kompetencer

Det var resultatet – indtil videre

Creativ Company er en veldrevet virksomhed, der i dag er en betydelig større virksomhed end da Capidea overtog aktiemajoriteten i 2016. Omsætningen er mere end 2,5 gange højere og EBITDA er knap 3 gange højere. Produktsortimentet er udvidet betydeligt fra 12.000 varenumre til i dag at udgøre 20.000 varenumre indenfor hobby, leg og læring. Betydelige investeringer i bygninger og logistikløsninger, herunder Autostore, har medført, at selskabet kan håndtere mange flere kunder på en effektiv måde. Kreativitet og glæden ved produkterne er stadig i højsædet. Ledelsen og medarbejderne har alle stadig den filosofi, ”at uden kreativitet ville jorden stadig være flad”.

Vores portefølje