Obsidian Digital
Obsidian Digital var et digitalt marketingsbureau med fokus på performance marketing og affiliate marketing målrettet primært små og mellemstore virksomheder. Obsidian Group havde hovedkontor i København og havde ved Capideas Exit endvidere kontorer i Aarhus, Odense og Banja Luka i Bosnien. Obsidian Group beskæftigede ved Capideas Exit i alt ca. 160 medarbejdere.
Capidea var en særdeles fortrolig partner – også på det personlige plan. Sammen fik vi eksekveret på vores buy-and-build strategi og succesfuldt implementeret en række tilkøb.
Holdingselskabets navn
TopCo O ApS
Fond
Fond III
Bestyrelse ved Capideas exit
- Jacob Lachmann Formand
- Henrik Normann Karlsen Næstformand
- Anders Kiehn Grønborg
- Emil Ignatzi Reinholdt
- Sasa Kovacevic
Pressemeddelelser om Obsidian Digital
Obsidian Digital i medierne
Investeringsår
2021
Exit-år
2023
Obsidian – En hurtig voksende digital marketingsgruppe
I 2021 erhvervede Capidea 51% af Obsidian, fra selskabets grundlæggere, der forsatte som betydelige aktionærer. I de efterfølgende to år gennemførte parterne i partnerskab en ambitiøs opkøbsstrategi, styrkede organisationen, og udvidede markeder og produkter. Under Capideas ejerskab blev både omsætning og indtjening fordoblet. I 2023 solgte Capidea sin ejerandel til den tyske kapitalfond Findos Private Equity. På det tidspunkt havde Obsidian udviklet sig til et førende digitalt mediebureau med en imponerende kundebase og et stærkt vækstpotentiale på det tyske marked.
Læs om salget her: Link til Børsen
Hør Halfdan Moth Timms og Emil Ignatzi reinholdts egen fortælling her: Link til podcast
Hør Sasa Kovacevic’s egen fortælling her: Link til podcast
Derfor investerede vi i Obsidian
Da vi først blev introduceret til Obsidian i 2021, blev vi imponerede over de nuværende ejeres ambitioner og kompetencer. Samtidigt så vi et fragmenteret marked med mange opkøbsmuligheder og med Obsidian som en mulig platform til at igangsætte en konsolidering af branchen. De nuværende ejere var på udkig efter en partner, som kunne hjælpe dem med samme rejse, og dermed var fundamentet for et solidt partnerskab på plads. I 2021 var Obsidian stadigvæk et ungt selskab som havde fokuseret på sine kunder og derfor havde et behov for at investere i at forbedre strukturen i sin organisation og rapportering til at kunne vokse til en stor virksomhed. Ledelsen og Capidea lagde i fællesskab en plan for dette, som kunne implementeres samtidigt med opkøbene.
Det gjorde vi
Over et toårigt partnerskab fik Capidea og ledelsen i Obsidian sammen bygget en større virksomhed drevet af både organisk vækst og flere opkøb.
Værdiskabelsen inkluderede bl.a.:
- Eksekvering af ledelsens opkøbsstrategi ved at gennemføre og implementere syv opkøb
- Styrkelse af organisationen ved at hyre en CFO og flere ansatte i finansafdelingen
- Etablering af low-cost operation center i Serbien
- Udviklingen af et bredt incitamentsprogram og udstedelse af aktier til nøglepersoner
- Udvidelse af Obsidians markeder og produkter
- Rapportering indenfor finans, bæredygtighed og GDPR
Det var resultatet
Da vi i 2023 solgte vores ejerandel i Obsidian til Findos Private Equity forsatte ledelsen og og nøglemedarbejderne på Obsidians rejse sammen med Findos Private Equity. Grundet Obsidians gode kompetencer, stærke markedsposition og ikke mindst kompetente ledelse, var der blevet skabt et ledende digitalt mediebureau, og omsætningen og indtjeningen ca. fordoblet i løbet af Capideas ejerperiode og samtidig var antallet af medarbejder vokset fra ca. 60 til 160.