Virksomheder

Billede: Creativ Company

Capidea icon - negative

Siden 2006 har vi investeret i mindre og mellemstore virksomheder. Vi udvikler virksomheder med en langsigtet tilgang gennem et åbent partnerskab med den eksisterende ledelse og eksterne bestyrelsesmedlemmer.

Vores porteføljeoversigt

En typisk Capidea investering

Vi investerer normalt i en virksomhed i forbindelse med et generationsskifte, eller når selskabet ønsker at styrke sit finansielle grundlag med henblik på at accelerere den fremadrettede vækst. Andre situationer kan inkludere carve-outs eller køb fra andre finansielle investorer. Capideas egenkapitalindskud per investering udgør oftest mellem DKK 30m og 150m med mulighed for yderligere kapitaltilførsel senere i ejerperioden.

Vi investerer altid i partnerskab med virksomhedens ledelse og identificerer i tillæg ofte yderligere personer med stærke kompetencer og solid ledelseserfaring, som kan bistå i bestyrelsen og som medinvestorer.

Ejerskabsperioden af de opkøbte selskaber er som udgangspunkt 3-7 år.

Capidea vil altid være repræsenteret med minimum én partner i virksomhedens bestyrelse, ligesom vi inddrager eksterne bestyrelsesmedlemmer med relevant brancheerfaring.

 

Vores investeringskriterier

Vores mål er at udvikle virksomhederne med et langsigtet vækstorienteret fokus for øje. Således investerer vi primært i virksomheder, der opfylder flere af følgende kriterier:

God ledelse

Attraktiv markedsposition

Interessante produkter/services

Solid indtjening

Attraktivt udviklingspotentiale